Skoven i vort indre - en verden af liv!

Skovens rige i spændingsfeltet mellem jord og himmel!

Skoven er ikke bare en samling træer. Den er meget mere.
Skoven er heller ikke et hjem for planter og dyr.
Det er dem, der er skoven!
Skoven er
sløret af dis mellem træerne,
glitret i friske, kølige vandløb,
insekternes summen,
sommerfuglens svirpende vingeslag,
vinden fyldt med træernes duft,
- og anemoneflorets sødme,
brølet fra kvæg,
fyrresvampe på døde træstammer,
den søde høduft af tørt enggræs,
lysfyldte blomsterenge
under løvhængets vandrende skygge,
og luftens friske renhed 
- en velsignelse at indånde! 
   

Naturformidling i en højere oktav

Denne side er for os, som søger dybere i den naturlige skovs levende verden og som ønsker et tættere samliv med den til gavn for både skoven og os. 
Forskning viser, at den skov, som de fleste af vi mennesker er tiltrukket af, er den lysåbne blandingsskov med blomsterenge, rislende vandløb, store gamle træer og klarvandede søer. Det er et skovlandskab, som holdes lysåben ved græsning af hjorte, kvæg og heste. Og det er et skovlandskab, som holder på  grundvandet og giver den friske skovluft, som vi er mange, der holder af at indånde.
Det er også den slags naturskov, som rummer flest forskellige planter og dyr.

Vi har dette skovlandskab i vort inde, i vore indre billeder, og i vore tanker, følelser og forestillinger om en skov. Den er i vores krop. Derfor kan denne slags skov styrke vores krop og vor psykiske balance, når vi opholder dig i den. Den dybere kontakt, som vi kan få med dette skovlandskab, sker gennem vores indre forbundethed med skoven! 

Jeg beskæftiger mig med denne naturrige skov, med vandet og den livsenergi, der strømmer i skoven og i alle dens livsformer - og jeg arbejder på en forståelse af den indflydelse skovens og vandets livskræfter har på vor krop og sjæl.
Det er min erfaring, at vi selv kan blive gode til at mærke sundhedstilstanden i planter, skove og vand - og sanse deres livsenergi. Det, at opleve naturens livsformer pulsere af liv direkte, er berigende for mange af os, og det er min holdning, at sådanne oplevelser vil give os en tættere tilknytning til naturen.    
Rundt om på kloden er vandets og livsenergiens lovmæssigheder blevet udforsket til alle tider. Meget har jeg studeret. Dette sammenholdt med mine egne iagttagelser og holdninger har ført frem til nogle bud på, hvordan vi får skov og vand med kraftfulde og helsebringende livskræfter - kort sagt: Hvordan vi skaber energifyldte naturskove på vandhvirvelbasis.

Skoven er én stor levende organisme, som skabes og styrkes af hvirvlende vand - en levende enhed af et tæt netværk mellem planter og dyr, svampe og bakterier. Nogle er generalister. De kan leve i flere forskellige miljøer i skoven, mens andre er specialister. De har helt særlige krav til deres voksested for at kunne udfolde sig, og de findes nærmest kun i gamle, variationsrige skove.

Skoven regulerer selv alle sine livsprocesser og holder sit "kropsmiljø" i perfekt balance - ligesom vores egen krop og kloden gør. Vi kan styrke skovene omkring os ved at give dem mulighed for at udfolde sig og nære mangfoldigheden i dem ved naturnær drift, dække skovenes behov for store græssende dyr og give skovene opmærksomhed fyldt med glæde og taknemlighed. Det er sådanne skove, vi skylder verden! 
Jeg holder foredrag om skovens og vandets opbygning og energier, og om hvordan vi kan få en dybere glæde af at opholde os i naturen.
Jeg afholder skovkurser fyldt med sanse- og intuitionsøvelser. Her bliver vi klogere på skovens liv og vandets krystalklare lys. Vi arbejder med disse energier og hvordan vi styrker dem.     

Gnistrende livsenergi

Livsenergi strømmer i alt. Den holder vores krop levende - jo mere energien strømmer, desto mere livfuld er kroppen. Lægger du din hånd på stammen af et træ, så kan du mærke livsenergien stråle ud fra stammen - du mærker den levende stamme. Livsenergien udgør en hurtigt pulserende krop af lysende energi med et udstrålende energifelt. Dette energilegeme kaldes også det æteriske legeme eller det bioplasmatiske legeme.  

Hvordan mærkes livsenergien? Den opleves som en livfuld, let kølig friskhed. Lægger du dine hænder på noget levende eller bare holder hænderne hen over, kan du mærke en prikken, som af små energispringvand, på din hånd. Energien kan også føles som en snurren, og være stærk, spændstig, slap og rolig, alt efter dens tilstand. Prøv at holde en biodynamisk eller økologisk dyrket gulerod i hånden, mens du forestiller dig, at din håndflade er en supersansende membran. Prøv bagefter med en konventionelt dyrket gulerod. Mange mærker en forskel.      

Nogle ser livsenergien som et lysende felt omkring træet eller dyret.
I Kina kaldes livsenergien "chi", og man har forsket i energien i mange hundrede år. På baggrund af dens lovmæssigheder har man opbygget akupunkturen og chi gong, tai chi og feng shui, som alle beskæftiger sig med at styrke og afbalancere energikredsløbet i kroppen og miljøet.  
I Indien kaldes energien prana.
Livsenergien strømmer i et fint netværk i kroppens energilegeme og er tæt forbundet med omgivelsernes energilegemer. Når du opholder dig i skoven, så kobler din krop sig på skovens energilegeme og de udveksler energi.
Læs mere under "Vitalitet".

Hvor findes skovene, hvor vi trives?

Skovlandskabet, som vi trives bedst i, består af et kludetæppe af forskellige rum. Der er åbne og mere tætte skovpartier, enge og vandløb, søer og store gamle træer. Grænsefladerne mellem de mange rum danner talrige bryn - mødesteder, hvor  planter, dyr og svampe især udfolder sig. 
Endnu er der kun få af disse skovlandskaber - der var så talrige en gang.
Vi finder dele af denne skov i skovbrynene, som er fredede. Både brynene ud til marker og søer, enge og kyster. På skrænter og på sumpede steder findes også tit skov, som har fået lov at vokse op og blive gammel, da det er svært dér at fjerne træerne.
Gamle, næringsfattige overdrevsskove og enge med spredte træer, buske og små lunde - hvor kvæg, heste eller hjorte græsser - kan være perler, der rummer meget af den gamle lysåbne skovs rige liv. Dem kan vi opleve på nogle af vore øer og i indhegnede landskaber med let tilgængelige passager i form af led og færiste. Blandt de større områder er Mols Bjerge og Svanninge Bakker, Romsø og Knudshoved Odde, samt Hallands Väderö i Skåne.
Der er mange mindre overdrevsskove rundt om i landet. Rester af tidligere tiders heste- og kohaver, og herregårdenes gamle dyrehaver, hvor man holdt dådyr. I Sverige er det flere steder stadig almindeligt at have heste og kvæg gående i hegnede skove - kaldet hager. Ordet "have" eller "hage" betyder faktisk oprindeligt et indhegnet område, hvor der græsser dyr.
Også større fredede, græsningsskove findes rundt om i landet - indhegnede for at holde dyrene i området. Her er der plads til gamle kæmpetræer og plads til mere af den dynamik, som er så vigtig for skovens sundhed og for en mangfoldighed af livsformer. De største af disse skovlandskaber er Dyrehaven nord for København, samt Tofte - og Høstemark skov i Lille vildmose.
Mange af disse græssede skove har stor skønheds- og rekreativ værdi.

Andre fredede naturskove er tætte og mørke. Her mangler græsningen til at skabe variation og dynamik. Alligevel kan disse skove rumme meget naturindhold. Der er Suserup skov ved Sorø, Draved skov ved Tønder, Kås skov, Æbelø, Livø, Longelse Bondegårdsskov på Langeland samt Dalby Skov og Hallands Väderös Søndre skov i Skåne. Mange af statsskovene har udlagt arealer med urørt naturskov og skov, hvor man kun foretager plukhugst.    

Høslet har - ligesom græsning - en stor gavnlig virkning i skoven. Ugødede enge, der slås i juli/august, rummer den græssede skovs karakteristiske landskab. Det gælder især løvengene, som er høenge med er en spredt bevoksning af buske og træer. Høslettet øger kraftigt artsrigdommen af planter og fugle, svampe og insekter, og danner et tætvævet netværk mellem dem. Herfra flyver mængder af bestøvende insekter ud i omegnen og mange dobler vore afgrøders udbytte.

Kilderige skove, hvor vandet pibler overalt finder vi i Moesgård skov syd for Aarhus, Brødebækkløften ved Rønnede på Sydsjælland og langs Lindenborg Ådal i Himmerland.